Pædagog til Vipperød Børnegård

Holbæk Kommune
Se alle stillinger i Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist:
24. aug. 2025
Arbejdssted:
LAER-Vipperød Børnegård

Om stillingen

Vil du være med til at sprede smil og give vores mindste børn en fantastisk start på livet? Vores dygtige kollega har fået nyt arbejde tættere på bopælen. Derfor søger vi en pædagog til vores vuggestue med 34 til 37 timer pr. uge efter aftale (37 timer foretrækkes). 

Hvem er vi?

Vipperød Børnegård er en integreret institution med plads til 9 børnegrupper, hvoraf de 4 er i vuggestuen. Du kommer til at arbejde i et familievenligt og naturskønt område, og hverdagen byder på nogle helt fantastiske rammer for pædagogiske udfoldelse.

Dine nye kolleger er en dynamisk personalegruppe med ambitioner om at omsætte trygge rammer og nærvær til læring og trivsel for de mange forskellige og dejlige børn, vi dagligt har tæt inde på livet.

Vi tilbyder:

  • Fantastisk legeplads med træer, buske, hyggekroge, bål hus, plads og højt til loftet.
  • Renoverede bygninger med spændende muligheder for indretning af læringsmiljøer.
  • Eget værksted og nyindrettet motorikrum.
  • Rejsekort eller elcykler så vi kan komme ud og opleve verden sammen.
  • Plads til dine ideer og initiativer og hjælp til at føre dem ud i livet.
  • Faglig udvikling og mulighed for kursus og efteruddannelse.
  • Kollegaer med relevant pædagogfaglig uddannelse.
  • Tid til god on-boarding, så du lander godt hos os.
  • Tillidsfuld og lydhør ledelse.

Hvem er du?

Du ved, at et skarpt fagligt blik og en målrettet indsats er afgørende for, at vi kan lykkes med vores ambitioner om at gøre en afgørende forskel. Derfor øver vi os hele tiden på at være undrende, nysgerrige og inddrage faglig refleksion som rodfæstet del af vores pædagogiske praksis. 

Du har selvfølgelig både faglige og personlige fortrin. Du er for eksempel nysgerrig på andres perspektiver, og du kan se værdien af at lytte opmærksomt. Du er anerkendende – både overfor børn, forældre og kollegaer.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • på et teoretisk grundlag kan identificere udviklingspotentiale, iværksætte handling og vurdere effekt – og justere pædagogisk praksis om nødvendigt.
  • er kompetent i både skrift og tale, og du er hjemmevant i IT-systemer – pædagogiske og administrative.

Når du er på arbejde, arbejder du selvstændigt, men du kan også tage initiativ til at samarbejde for at skabe de bedste resultater. Hos os møder vi ind med positiv energi og gode intentioner. Sammen sørger vi, for at vi lykkes.

Rent praktisk om stillingen

Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, ser vi frem til at byde de rette ansøgerprofiler velkommen.

Du kan besøge vores hjemmeside her: Vipperød Børnegård | Dagtilbud Kildedam

Spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan rettes til pædagogisk leder Flemming Olesen på mail [email protected] eller på mobil: 72 36 81 55. Bemærk at ansøgninger ikke modtages pr. mail – de skal uploades via nedenstående link sammen med relevante bilag (f.eks. uddannelsesbevis og udtalelser).

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag den 24. august 2025.

Samtaler afholdes onsdag den 27. august 2025 efter kl. 14.00.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.