Pædagog til de mindste i Karensminde

Holbæk Kommune
Se alle stillinger i Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist:
20. aug. 2025
Arbejdssted:
LAER-Børnehuset Karensminde

Om stillingen

LEG ER LIVET - LIVET ER EN LEG

 

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Karensminde

Pr. 1. september 2025 søger vi en pædagog på 35 t/u til vuggestuen.

 
Børnehuset Karensminde er en del af Dagtilbud Holbæk by.
Læs mere om vores børnehus på hjemmesiden https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Stillingen er i den ene af vores vuggestuegrupper for de mindste børn, men da vi arbejder tæt sammen i huset, forventes det, at du kan arbejde i hele huset med børn i alderen 0-6 år.

Stillingen er pr. 1. september hos Spilopperne, hvor der i alt er tilknyttet 14 af de mindste vuggestuebørn, tre pædagoger og en medhjælper.

Vi søger en kollega, der kan indgå i vores teams og være med til at fastholde og igangsætte hverdagens mange lege og aktiviteter med fokus på børnenes trivsel og med udgangspunkt i de definerede læringsmål i den styrkede pædagogiske læreplan, samt med det fælles mål at arbejde mod at blive et højkvalitetsdagtilbud. Vi arbejder fokuseret både med vores kvalitet og faglige ramme.

Vi kan tilbyde:

  • En engageret personalegruppe, der fagligt brænder for deres arbejde og som hele tiden er i udvikling.
  • Et børnehus, der bygger på gode traditioner og med plads til nye ideer, tanker og handlinger.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med arbejdet i dagtilbud – gerne med de mindste.
  • Er fleksibel, engageret og kan arbejde både selvstændigt og i team og som har et robust helbred og psyke.
  • Vil indgå i et tæt samarbejde og daglig dialog med vores forældre.
  • Vil være med til at arbejde fokuseret og målrettet med at sikre børnenes trivsel og udvikling gennem bl.a. læreplaner på vejen mod højkvalitet.
  • Vil være med til at skabe en tryg hverdag for børnene, som kan danne grundlag for deres lyst og evner til at udforske, udfordres og lære i en hverdag. 
  • Vil være med til at arbejde på at børnene gradvist lærer at blive selvhjulpne og give dem medindflydelse og medansvar.
  • Har forståelse for at børn lærer i fællesskaber, og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi.
  • Vil arbejde med fokus på børnenes lege og perspektiv, så børnene inspireres og guides til gennem deres egen nysgerrighed og egne interesser at udvide deres kompetencer.
  • Har lyst til at deltage i den skriftlige side af arbejdet og har gode IT-kompetencer på brugerniveau.

Vores forældre ønsker en medarbejder:

  • der brænder for sit arbejde med børnene. 
  • der er sprudlende, smilende og legeglad.
  • der vil være med til at skabe den gode dynamik i børnegruppen.
  • der har lyst og evne til at skabe en god kontakt til den enkelte forælder. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler enten løbende eller senest i uge 35. 

Mulighed for besøg kun ved aftale på mail: [email protected].
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.
Der indhentes referencer og børneattest inden ansættelse i Holbæk kommune.

Har du spørgsmål i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Cæcilia Boëtius 72 36 77 44.

Ansøgningsfrist: 20. august 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.