Om stillingen
Har du lyst til at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn i en institution, hvor arbejdsmiljø er vigtigt? Er du engageret og brænder for 0-6 års pædagogik, så er denne stilling måske noget for dig.
Du skal være indstillet på at kunne træde til i børnehaven ved behov.
Vi er en integreret institution med ca. 90 børn, fordelt på fem stuer, hvoraf de 35 børn er i vores Vuggestue.
Vi arbejder med udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børnene, hvor vi ønsker at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn. Ligeledes har vi fokus på barnets nærmeste udviklingszone i alle dagligdagens aktiviteter og pædagogiske rutiner mhp. at gøre barnet selvhjulpent, socialt og livsdueligt.
Vi tilbyder:
- Nogle dejlige børn.
- Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, hvor der er en god omgangstone, hvor alle bidrager til en tryg og god atmosfære.
- Nogle aktive kollegaer med plads til forskelligheder, hvor der vises tillid, respekt for hinandens forskelligheder.
- En personalegruppe med høj faglighed.
- 37 timer.
Vi forventer, at du:
- Har en fuld pædagoguddannelse.
- Har en stærk faglighed med fokus på børneperspektivet.
- Brænder for 0-6 års pædagogik og kan bidrage positivt med at være nytænkende og fagligt refleksiv.
- Vil deltage aktivt – og med respekt for den eksisterende kultur.
- Har fokus på det konstruktive forældresamarbejde i dagligdagen og ved den svære samtale.
- Kan tage styring, arbejde struktureret samt give og modtage faglig feedback.
- Er fleksibel i forhold til mødetider – vi dækker en åbningstid fra kl. 6.30-16:45/fredag kl. 6.30-16.00.
- Kendskab til TOPI og AULA
Vores institution ligger midt i Vordingborg by – tæt på skov, havn og stationen.
Du kan læse mere om Kastanjen på. https://boernehuset-kastanjen.aula.dk/ eller kontakte leder Dorthe Rinfeldt på 51 40 90 40 eller på mail [email protected]
Ansøgningsfrist er den 20. august 2025. Samtaler vil blive afholdt den 25. august fra kl. 12:00.
Vi glæder os til at høre fra dig.