To agile ”multikunstnere” – en lærer og en pædagog – søges til Holbæk Kommunes første online skole – et hybridt undervisningstilbud til sårbare børn og unge i skolefravær
Om stillingen
Holbæk Kommune styrker fremmødeindsatsen for vores sårbare børn og unge i langvarig skolefravær. Fra skoleåret 2025/2026 tilbyder vi nye online og hybride muligheder, som skal bygge bro til skolelivet og styrke det fysiske fremmøde for vores børn og unge fra kommunens folkeskoler.
Tæt støttet op af online undervisning, samtaler med den unge, hjemmet og skolen samt sociale og ligeværdige fællesskaber med aktiviteter fysisk på skolen, er målet at flere børn og unge finder vejen tilbage til skolen.
Har du lyst til at gå ind i børn og unges komplekse liv, og sikre dem nye muligheder for at komme trygt og godt tilbage i skole?
Vi søger et stærkt korps af en lærer (på sigt udvides teamet yderligere med en lærerstilling) og en pædagog i fuldtidsstillinger, der vil være med helt fra start. To agile profiler med udviklingsmod, faglig ballast fra lærer - og pædagogfaget samt gode relationelle og specialpædagogiske kompetencer. Du ser et potentiale i at udvikle et online undervisningstilbud til sårbare børn og unge i langvarig skolefravær.
Du skal i teamet være med til at designe tilbuddet fra din første dag i oktober 2025, så vi står klar til at tilbyde online undervisning til vores børn og unge i de nye, hybride muligheder med opstart oktober/november 2025.
Tilbuddet vil fra start favne elever fra 5. – 7. årgang, men vil på sigt udvides til hele udskolingen. Vi forventer at levere online undervisning og socialt brobyggeri til ca. 20 elever fra forskellige skoler i kommunen med fysisk placering i Skovhuset i Holbæk by. I Skovhuset bliver din base med gode muligheder for både faglige og sociale aktiviteter.
Vi tilbyder i princippet fuld fagpakke, som den kendes på mellemtrinnet, og dermed kan din faglige lærerprofil være bred. Vi glæder os til at din erfaring og gode input skal være med til at forme det nye tilbud.
Vores to nye kollegaer vil være ledet af skoleleder Mads Granlien og der vil være gode muligheder for at indgå i fagligt sparingsnetværk med PPR, fagsekretariatet, fraværsindsatser i kommunen og mighed.
Vi søger ”multikunstnere” – en lærer og en pædagog, der:
- Er begejstret for at være helt tæt på udviklingsprocessen, hvor du er med til at sætte retning og skabe indhold og form fra dag ét i det nye online skoletilbud
- Har lyst til at gå ind i børn og unges komplekse liv, og arbejde motiverende og vedvarende på at tænde lys i både faglige og sociale sammenhænge og agere trygt anker i sårbare fællesskaber
- Vil skabe et varmt og imødekommende deltagelsesrum, hvor også de nærværende samtaler med boller og kakao er helt naturlige pædagogiske redskaber i at møde i øjenhøjde og skabe en positiv relation til dine elever
- Vil tage online undervisning til nye højder med skarpt blik på dine elevers lyst til at lære og være – fysisk på skolen eller online via Google Meet/Classroom. Du har teknisk forståelse og udfordrer online-mulighederne for at skabe følgeskab og inspirerende undervisning
- Kan arbejde ud fra relevante metoder, som f.eks.Flipped Classroom
- Kan jonglere og navigere i et hybridt miljø, hvor nogle elever er mødt fysisk op og klar til online undervisning – andre elever følger undervisningen hjemmefra
Hvad ser du og hvad kan du byde ind med?
Vi tror på, at mangfoldige perspektiver styrker kvaliteten – derfor er vi nysgerrige på, hvad du bringer med ind i samarbejdet og designet af det nye online tilbud. Vi ved ikke præcis, hvordan det hele skal se ud endnu – og derfor er vi nysgerrige på hvem du er, og hvad du drømmer om at bidrage med.
Du har et naturligt overblik, et varmt hjerte og erfaring i at skabe sammenhæng og kontakt mellem mennesker. Du vil være en vigtig støtte for både den unge, familien, egen skole samt øvrige samarbejdspartnere. Din rolle som bindeled vil skabe tryghed og sikre, at alle parter er godt informeret og arbejder sammen om den unge.
Sammen med teamet vil du løbende facilitere opfølgningssamtaler og evalueringer, hvor vi sammen følger elevernes udvikling.
Du går foran i at skabe positive og sociale oplevelser fysisk på skolen. – Det kan f.eks være små fælles aktiviteter som madlavning og gåture. Du er fleksibel og kan tilpasse dig de behov, der opstår, og du har en evne til at tænke kreativt og finde løsninger, der bedst understøtter dine elever.
Lyder det som noget for dig?
Fra uge 32 er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Mads Granlien på tlf. 72 36 11 93 eller [email protected] Her kan du høre mere om dine muligheder i denne unikke stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
17. august
Samtale
25. og 26. august fra kl. 15.00
Samtalerne afholdes på Nr. Jernløse Skole
Opstart
1. oktober
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.