Afklaringsmedarbejder søges til Socialpædagogisk Center

Vejen Kommune
Se alle stillinger i Vejen Kommune
Ansøgningsfrist:
18. aug. 2025
Arbejdssted:
Afklaring og Støtte

Om stillingen

Socialpædagogisk Center – Team Afklaring 

Vil du have en meningsfuld hverdag med masser af muligheder for at gøre en forskel for den enkelte? Som afklaringsmedarbejder vil du spille en central rolle i at støtte borgere i at opnå en bedre forståelse af deres situation og muligheder.

 

Vi søger

Vi søger en engageret og kompetent afklaringsmedarbejder til at arbejde med afklarende opgaver i henhold til servicelovens §82B. Målgruppen er både socialpsykiatri og voksenhandicap herunder borgere med psykisk sårbarhed, kognitive funktionsnedsættelser, erhvervede hjerneskader og social udsathed.

Du skal have en socialfaglig uddannelse og gerne erfaring med afklarende samtaler, vejledning samt beskrivelser og dokumentation. 

Du skal have lyst til at arbejde recovery orienteret med afsæt i borgens håb, ønsker og drømme. Du skal have gode samarbejdsevner og have lyst til at byde ind i arbejdsfællesskabet, samtidigt med at du har en høj grad af selvstændighed.  Der er gode mulighed for at være kreativ i opgaveløsningen og mulighed for at tænke velfærdsteknologiske løsninger. 

 

Opgaven 

Som afklaringsmedarbejder arbejder du primært indenfor Servicelovens §82B. Vi støtter borgere i at bevare og udvikle egne ressourcer. Du skal sammen med borgeren beskrive de socialpædagogiske indsatsen og mål som borgeren og vejlederen skal arbejde med de næste 6 måneder. Hvis det vurderes, at borgeren ønsker og der er behov for §85 støtte laver du i samarbejde med borgeren og vejlederen en brugerprofil, som sendes til myndighed. Der vil også være mulighed for selv at være vejleder for nogle af borgerne.

Du indgår i tæt samarbejde med dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere omkring den enkelte borger.

Vores Recovery Kursus afdeling drives skiftevis af vejlederne på tværs i SPC samt i et tæt samarbejde med vores Peer medarbejdere på de enkelte hold. Der forventes at man både bidrager til udviklingen og udførelsen af vores Recovery Kursus forløb som afklaringsmedarbejder.

Vi arbejder ud fra VUM 2.0 og dokumenterer i Nexus. 

 

Vi forventer, at du er: 

  • God til relationer 
  • Samarbejdsvillig
  • Ansvarlig og selvstændig 
  • Positiv, engageret og empatisk
  • Omstillingsparat
  • God til at dokumentere 
  • Kan se muligheder i samarbejdet med civilsamfundet

 

Vi tilbyder:

  • En rummelig arbejdsplads præget at godt humør, samarbejde og positiv indstilling
  • Tværfagligt stærkt team og gode kollegaer 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udfordring og udvikling
  • Et afvekslende og meningsfyldt job
  • En arbejdsplads i stor udvikling, og hvor der er plads til forskellighed
  • Introduktion og oplæring 
  • Et team i udvikling og hvor der er fokus på nytænkning af opgaveløsningen

 

Socialpædagogisk Center
Socialpædagogisk Center er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi, gennem et stærkt fokus på tværfagligheden, arbejder ud fra en fælles forståelse af kerneopgaven, som værende; ”At Familie Handicap og Psykiatri er medskabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpne som muligt”
Således arbejder vi grundlæggende recovery understøttende blandt andet med afsæt i den psykosociale rehabilitering og gennem anvendelsen af et bredt spekter af komplementære strategier, der har til formål at understøtte den enkelte borgers recovery-proces. Kan du se dig selv i de tilgange og som værende en del af arbejdet med kerneopgaven, så håber vi, du søger stillingen hos os. 

Vi er opdelt i team Afklaring, team STRAKS, team Recovery samt 3 støtteteams som er fordelt i Vejen, Brørup og Rødding. Hvert team arbejder tæt sammen om at løse opgaverne og har et fælles ansvar for at alle borgere får den støtte de har brug for.

Stillingen er fast på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2025. 

Som udgangspunkt er Stillingen i team Afklaring, men at det kan ændre sig afhængig af Socialpædagogisk Centers opgaver og behov.

Kørekort er påkrævet

Arbejdstiden er primært mandag – torsdag 8-16 og fredag 8-13 og ca. 3 søndage om året, hvor man har et værested. Der vil også være mulighed for at byde ind på andre af vores væresteder om aftenen/weekenden samt gruppeforløb. Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Gitte Høstgaard på tlf. 24846491 eller mail [email protected] 

Ansøgningsfrist mandag den 18. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. august 2025 på Skolegade 7, 6650 Brørup.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/socialpaedagogisk-center

Vi glæder os til at høre fra dig